LUCIA substantiv, egennavn 

Lucia er et optog af hvidklædte piger og drenge, der den 13. december med lys i hånden går pænt på rækker på skoler, på plejehjem, i butikscentre og lignende steder og synger til ære for den sicilianske martyr og helgen Santa Lucia.  

Santa Lucia var en ung kvinde, der levede i Italien omkring år 300. Lucia gjorde så meget godt for andre mennesker, at mange tænkte, at hun var ligesom en lysende engel i verden. Lucia betyder “lys” på italiensk. Lucia var kristen på et tidspunkt og i et land, hvor det var forbudt at være kristen, og hvor de kristne blev forfulgt og straffet. Så når Lucia bragte mad ud til de fattige, måtte hun gøre det om natten, for ikke at blive opdaget. Når Lucia gik ud for at hjælpe de fattige og de syge kristne midt om natten, bar hun en krans af lys om hovedet. På den måde kunne hun både se og samtidig have hænderne fri til at hjælpe. Hendes familie ville have, at Lucia skulle gifte sig med en rig mand, der ikke var kristen. Det ville Lucia ikke, for hun havde lovet Gud at bruge al sin energi og tid på at tjene Gud. Den mand, der skulle have været gift med Lucia, blev så gal, at han fik hende sat i fængsel, for at være kristen. Lucia blev ved med at holde fast i, at hun var kristen. I en af historierne om Lucia siges det, at hun fik stukket øjnene ud, fordi hun holdt fast ved, at hun var kristen og ikke ville giftes. I en anden fortælling siges det, at hun selv rev sine øjne, fordi en ung mand havde forelsket sig i hendes smukke øjne, og hun ville ikke have at nogen blev forelsket i hende. Det fortælles at Lucia blev henrettet og døde d. 13. december år 304.  

Derfor hedder den 13. december Lucia-dag til minde om Lucia, der hjalp andre mennesker og på den måde tændte lys og håb i verden.