REFLEKSION A
Hvad er en håndkartoffel?  
- Hvad er en opgave? 
- Hvad er en gave? 
- Hvad er en julegave? 
 

REFLEKSION B
- Hvorfor giver man gaver? 
- Hvorfor giver man gaver til jul? 
- Hvilke opgaver er nedgaver?
- Kan en nedgave blive til en opgave? 

LÆNGE (DER ER LÆNGE, LÆNGE TIL) adverbium 
Bøjning: længe, længere, længst 

Længe er et tidsrum af temmelig stor udstrækning. Det er noget, der varer i lang tid.  

I forbindelse med jul er udtrykket "der er længe, længe til" kendt fra en sang af Gunvor Bjerre og Povl Kjøller, der handler om to børn, der den 24. december næsten ikke kan vente på, at det bliver aften. Derfor synger man mange gange i løbet af sangen: "I aften er det juleaften, der er længe, længe til.


Klik på videoen til højre og hør Povl Kjøller synge sangen. 

JULEGAVE substantiv, fælleskøn 
Bøjning: julegaven, julegaver, julegaverne 

En julegave er en gave, som man giver nogen til jul. Julegaven lægges ofte under juletræet og åbnes efter at man har danset om juletræet juleaften. 

Skikken med julegaver til børn har været kendt i Danmark siden middelalderen. Det var ikke store gaver, men forældre gav måske deres børn en kage, frugt eller noget andet lækkert at spise. Det var først i 1800-tallet, at voksne i familien gav hinanden julegaver. Det er også først der, at julemanden eller julenissen kom på banen som den, der kom med gaverne. Først i 1900-tallet blev det almindeligt at pakke gaverne ind og lægge dem under juletræet.  

I en kristen tradition skal julegaver minde om, at Jesus blev født. I Bibelen findes en fortælling om vise mænd fra Østen, der kom med gaver til Jesusbarnet i stalden. Gaverne var meget dyre og skulle vise, at Jesus var Guds søn.  

   Der er længe, længe til ...   •   Folkekirkens Skoletjeneste Vestegnen & SKIBET - Roskilde, Lejre, Greve og Solrød   •   2023