Introduktion

Her på siden finder I info om aktiv dødshjælp og nogle af de væsentligste argumenter, der har været fremført i debatten. I bliver præsenteret for forskellige eksperter og religiøse repræsentanters syn på emnet, og I får også mulighed for selv at debattere og overveje, hvad I mener om aktiv dødshjælp.

Debat om dødshjælp

På Folkemødet i juni 2023 bragte statsminister Mette Frederiksen emnet aktiv dødshjælp på banen i sin tale. Hun lagde op til en folkelig og politisk debat og meldte selv klart ud, at hun er tilhænger af aktiv dødshjælp, som ikke er lovligt i Danmark i dag.

I de efterfølgende måneder fik emnet opmærksomhed i medierne, og undersøgelser viser, at der generelt er stor opbakning til aktiv dødshjælp i den danske befolkning. Foreningerne Læger for aktiv dødshjælp og Ret til at dø er eksempler på to foreninger, der arbejder for lovliggørelse af aktiv dødshjælp i Danmark. Gennemgående er argumenter som retten til selvbestemmelse i forhold til, hvornår man ønsker at afslutte sit liv og retten til en værdig død.

I oktober 2023 kom Det Etiske Råd med en samlet anbefaling, hvor de fraråder lovliggørelse af aktiv dødshjælp i Danmark. Regeringen nedsatte herefter Udvalget for en mere værdig død, der skal "skabe offentlig debat om livets sidste tid og udarbejde et refleksionsoplæg, som skal nuancere regeringens beslutningsgrundlag for en dansk model for en mere værdig død." 

Læs mere: Udvalget for en mere værdig død, Læger for aktiv dødshjælp, Ret til at dø,  Det Etiske Råd

Faktaboks: Hvad er aktiv dødshjælp?

Aktiv dødshjælp, eutanasi, er når en lægefaglig person hjælper en patient til at dø på baggrund af patientens eget ønske. Det er lægen, der giver den medicin eller pille, der får patienten til at dø. Det er altså lægen, der udfører den handling, der tager livet af patienten.  

Faktaboks: Assisteret selvmord

I nogle lande, fx Schweiz, har man ikke ret til aktiv dødshjælp, men til assisteret selvmord. Her er det lægen, der udskriver medicinen eller pillen, men det er patienten selv, der tager den. Det er altså patienten selv, der udfører den handling, der får vedkommende til at dø (og ikke lægen).

Faktaboks: Passiv dødshjælp

I Danmark har man ret til passiv dødshjælp, hvilket betyder, at en patient kan afvise livsforlængende behandling. En læge har altså ikke pligt til at holde en patient kunstigt i live, hvis patienten ikke ønsker det eller hvis lægen vurderer, at behandlingen er udsigtsløs.

 

Palliativ behandling/pleje

Palliation betyder lindring, og den palliative indsats har til formål at øge livskvaliteten for mennesker med livstruende sygdom ved at forebygge og lindre smerter og lidelser.

Aktiv dødshjælp som etisk dilemma

Aktiv dødshjælp medfører en række etiske dilemmaer.

På den ene side kan der være patienter, der har et ønske om at afslutte livet, fx fordi de har store smerter, brug for hjælp døgnet rundt, eller kort tid tilbage at leve i. De har af forskellige grunde mistet livsmodet. På den anden side kan der være patienter i sammenlignelige situationer, som har bevaret livsmodet og aldrig kunne finde på at takke ja til et tilbud om aktiv dødshjælp.

Det Etiske Råd valgte at fraråde indførelsen af aktiv dødshjælp, mens et stort flertal af befolkningen angiver at de går ind for retten til aktiv dødshjælp.

Aktiv dødshjælp er tilladt i Canada, 11 amerikanske stater og i en række europæiske lande: Holland, Belgien, Luxembourg og Spanien. Der er lidt forskel på reglerne i de forskellige lande. Det Etiske Råd har i deres arbejde med emnet særligt kigget på to forskellige former for aktiv dødshjælp, nemlig “Holland-modellen” og “Oregon-modellen”.

Holland-modellen:

Aktiv dødshjælp har været tilladt i Holland siden 2002. For at få aktiv dødshjælp skal patienten opfylde seks kriterier:

  1. Patientens lidelse skal være uudholdelig og uden udsigt til bedring
  2. Patientens anmodning om dødshjælp skal være frivillig og ønsket skal være velovervejet
  3. Patienten skal være helt klar over tilstand, perspektiver og muligheder
  4. Lægen der udfører dødshjælpen skal have en anden læges vurdering
  5. Dødshjælpen skal udføres med godkendt medicin/medicin godkendt til formålet og af en læge
  6. Patienten skal være mindst 12 år gammel (under 18 år skal forældrene samtykke)

I 2022 fik 8.720 hjælp til at dø i Holland, hvilket er 5,1 procent af alle dødsfald. I 2003 var det 1,3 procent af alle dødsfald.

(Kilder: DR, Ugeskriftet for læger) 

Oregon-modellen:

Staten Oregon i USA var den første der tillod hjælp til selvmord, også kaldet assisteret selvmord. Det betyder, at en læge kan udskrive en recept på et lægemiddel i dødelig dosis, som patienten selv skal indtage. Følgende kriterier skal dog være opfyldt:

  • Patienten skal være fyldt 18 år
  • Patienten skal lide af en dødelig sygdom, hvor man forventer, at sygdommen fører til dødsfald inden for seks måneder, vurderet ud fra et lægefagligt grundlag.
  • Diagnosen og vurderingen af patienten skal bekræftes af en anden læge og der må først udskrives recept, når man er helt sikker på, at det er et frivilligt og vedvarende ønske fra patienten.
  • Lidelsen skal være fysisk, psykiske lidelser kan altså ikke godkendes som grundlag for assisteret selvmord.

I 2022 døde 278 patienter ved hjælp af assisteret selvmord.

(Kilde: Altinget)

Etisk Råd om aktiv dødshjælp: 

  • 16 af rådsmedlemmerne anbefaler, at man ikke legaliserer dødshjælp i Danmark
  • Et rådsmedlem anbefaler, at man igangsætter en grundig udredning mhp. at undersøge behovet for dødshjælp i Danmark, og om der kan etableres en forsvarlig ordning for aktiv dødshjælp. 
  • To af de 17 rådsmedlemmer mener, at mulighederne for at ændre straffeloven bør undersøges, således, at drap på begæring (§ 239) og medvirken til selvmord (§ 240) under visse betingelser, kan gøres straffrit. 

 

Kilde: Etisk Råd

Opgave 1: Afstemning om aktiv dødshjælp

  • Læs faktaboksene her på siden. 
  • Lav på den baggrund en indledende anonym afstemning om klassens holdning til aktiv dødshjælp. “Skal aktiv dødshjælp være tilladt i Danmark?”. Tæl stemmerne op, og notér tallene.

Opgave 2: Etiske positioner i debatten

Læs to/tre interviews om aktiv dødshjælp. Det kan evt. gøres i matrix-grupper.

 

Spørgsmål til teksterne:

  • Hvilket menneskesyn gives der udtryk for i interviewet?
  • Hvilket syn på aktiv dødshjælp kommer der til udtryk i teksten?
  • Find de væsentligste argumenter i teksterne og vurdér, om argumenterne er af verdslig eller religiøs karakter – og om dette kan skilles ad. Begrund jeres svar.  

Opgave 3: Fælles opsamling

  • Hvilke synspunkter er I stødt på i teksterne?
  • Hvilke argumenter går igen mange gange? Hvilke argumenter bruges kun få gange?
  • Diskutér, hvorvidt der er forskel på de argumenter, der bruges af de religiøse repræsentanter og de øvrige medlemmer af Det Etiske Råd.

 

 

 

Opgave 4: Gentag afstemningen

Gentag afstemningen fra forløbets indledning.

  • Hvor mange elever er for eller imod aktiv dødshjælp?
  • Har stemmerne rykket sig, eller er de det samme?