Religionens fortælleside, de grundlæggende fortællinger om forholdet mellem Gud, verden og mennesket. Myterne giver autoritet til religionens klassifikationssystemer, altså opdelingen af verden i godt og ondt, værdifuldt og værdiløst, helligt og profant, tabu og almindeligt.

Hvilke dele af evangelietekster og trosbekendelser indgår der i ritualteksten, og hvad er deres rolle i dåbsritualet? 

Religionens handleside, de fastlagte, gentagende, symbolske handlinger, som reaktualiserer de mytiske begivenheder. Ritualerne skaber ofte en kommunikationszone mellem den guddommelige og profane virkelighed.

Dåben er et overgangsritual: 

Udskillelsesfasen: Hvordan udskiller man barnet rituelt fra det almindelige (profane) liv?

Liminal fase: Hvilken del af ritualet er der, hvor man overskrider grænsen fra udøbt til kristen? 

Inkorporationsfasen: Hvordan bliver barnet i ritualet en del af et nyt fællesskab? 

Religionens grundlæggende læresætninger (dogmer) som definerer og afgrænser religionen fra andre trossystemer. Desuden de systematiske overvejelser overreligionens betydning udført af religiøse eksperter (teologer, skriftlærde) afspejlet i teologiske skrifter og religiøs jura.

Hvor i dåbsritualet bliver de religiøse rammer/regler for fællesskabet ridset op? Virker det centralt for ritualet? Hvilke særlige dogmer sættes på plads? Fx hvordan er gudsbegrebet? 

Religionens idealer om hvordan man bør handle, hvad der er det gode og det onde (klassifikationssystemer).

Hvilke idealer for god (og/eller dårlig) handling viser teksten og dåbsritualet i praksis? Hvordan skal man "være" som dåbskandidat? Hvilke individuelle og fælles kvaliteter prøver man at styrke igennem ritualet?

Religionens organisering, herunder hvilket religiøst hierarki der findes og hvordan man kvalificerer sig religiøst, hvilken form for religiøst lederskab man har, hvilken rolle lægmænd spiller i religionen. Herunder også religionens syn på og påvirkning af samfundet mht. religionens rolle i samfundet og dets opbygning fx i forhold til social lagdeling, kønsroller etc.

Hvordan er rollerne fordelt i ritualet - hvem er fx aktive og hvem er passive, er der nogle hierarkier, kønsroller etc.?  

Religionens fysiske og materielle udtryk i kunst, arkitektur og geografi, centralt udtrykt i religionens helligsteder. Herunder en symbolsk dimension: de fysiske tegn som udtrykker en bagvedliggende religiøs virkelighed. 

Hvilken rolle spiller det fysiske rum (hellig/profant), er der nogle regler, når det foregår i en kirke, hvilke andre vigtige genstande/elementer i ritualet?

Religionens indre betydning i mennesket, dets oplevelse af ”en højere virkelighed” og den psykologiske påvirkning dette har. Herunder mystiske oplevelser af enhed med den guddommelige virkelighed eller erkendelse af en egentlige virkelighed bag den sanselige verden. Herunder også åbenbaringer. Den erfaringsmæssige dimension er ofte karakteriseret ved at være utilgængelig for sproget.

Er den personlige religiøse erfaring vigtig i dette ritual - hvorfor/hvorfor ikke? Hvem/hvilke følelser er i centrum?