

Baggrund: Guirlander
Guirlander er en slags pynt, man ofte bruger til fest og højtider. Til jul er der mange, som hænger guirlander på juletræet. Guirlanden på billedet kalder nogen en jakobsstige. Det er fordi, den skal minde folk om en fortælling fra Bibelen, hvor Jakob i en drøm ser engle gå op og ned ad en stige, der rækker helt op i Himlen. Den "oprindelige" jakobsstige er en trappe klippet i papir, som hænger fra træets top til bund.

Foto: Papirsguirlande. Nogle kalder den for en jakobsstige

Foto: Den "oprindelige" jakobsstige er en stige klippet i papir, Pixabay
Krea: Guirlander
I dagens afsnit laver børnene og deres mor guirlander af papirstrimler, som det ses på billedet. Men man kan også lave andre guirlander til klasseværelset ved at sætte ting på en lang snor eller tråd. Det kan fx være flag, små pakker eller popcorn, der enten bindes på snoren eller trækkes på tråd med en nål. Kun fantasien sætter grænser for, hvordan en guirlande kan se ud.
I kan finde lidt inspiration her:
Bevægelse: Elevguirlande
Lav en ”elevguirlande”. Flet armene og hold om egne håndled. Prøv at bevæge jer rundt i klassen eller op ad en trappe. Et sted, hvor man lander blødt, kan I prøve at strække guirlanden. Lav en cirkel og se, hvor stor den kan blive, før en elev ikke kan holde fast længere.
Produceret af Folkekirkens Skoletjeneste Vestegnen og Folkekirkens Skoletjeneste i Roskilde, Lejre, Greve og Solrød
Revideret og udbudt i 2025 af KViST - Folkekirkens skoletjeneste i Holbæk, Odsherred, Ringsted og Sorø | roland@kirkekvist.dk