

REFLEKSION A
- Hvor er Wilmas gymnastiktøj?
- Hvorfor lyver Wilma om sit gymnastiktøj?
- Hvem har lavet sedlen på Wilmas cykel?
Hvad har Wilma lavet i sin skuffe?
REFLEKSION B
- Hvorfor læser Viggo om nisser?
- Tror Viggo nu på, at nisser findes?
- Hvad betyder ordsproget: Nissen flytter med?
- Hvad er en tradition?
NISSERIER: Nissen flytter med
Der findes et gammelt ordsprog, som siger "at nissen flytter med". Ordsproget betyder, at man ikke kan løse et problem ved at lade som ingenting, flygte fra det eller gemme det væk. Hvis problemet skal løses, er man nødt til at finde grunden til problemet.
Ordsproget stammer selvfølgelig fra sagnet om Nissen, der flytter med.
NISSERIER: Sagnet om nissen, der flytter med
Det ældste sagn om en flytte-med-nisse er skrevet ned af Just Mathias Thiele i bogen Danske Folkesagn fra 1818-23. Sagnet kan I læse herunder. Det er skrevet på gammelt sprog, så måske skal jeres lærer hjælpe jer med at forstå det.
En Mand, som boede i et Huus, hvor en Nisse havde drevet sin Spøg vel vidt, besluttede omsider, at flytte ud og lade ham der alene. Allerede vare flere Læs Flyttegods bortkiørte, og det sidste Læs, som mest bestod af tomme Bøtter og andet Sligt, var allerede færdigt, da Manden tilfældigvis bliver Nissen vaer, som sad i en Bøtte på Vognen. Ved saaledes at see den hele Flytning være forgieves, blev Manden saare ilde tilmode, men Nissen gav sig hierteligt til at lee, stak Hovedet op af Bøtten og sagde: "See! idag flytte vi!

Produceret af Folkekirkens Skoletjeneste Vestegnen og Folkekirkens Skoletjeneste i Roskilde, Lejre, Greve og Solrød
Revideret og udbudt i 2025 af KViST - Folkekirkens skoletjeneste i Holbæk, Odsherred, Ringsted og Sorø | roland@kirkekvist.dk