

Baggrund: Stjernen i toppen af træet
De fleste danskere, som fejrer jul og har juletræ, sætter en julestjerne i toppen af træet. Stjernen skal minde os om den stjerne, der lyste over Betlehem den nat, hvor det lille Jesusbarn blev født. Det var også den stjerne, som viste De Hellige Tre Konger til stalden, hvor Jesus blev født.
Det har ikke altid været en stjerne, som var i toppen af juletræet. Da man for over 100 år siden begyndte at pynte juletræer i Danmark, var det en engel, man satte i toppen af juletræet. Den skulle minde om alle de engle, som sang Ære være Gud i det højeste, da Jesus var blevet født.
Det kunne også være en stork, man satte i toppen af træet. I gamle dage, sagde man nemlig ofte til børnene, at det var storken, som kom med de små babyer. Der findes også eksempler på, at man har sat en nisse i toppen af juletræet.

Foto: Stjernen i toppen af juletræet, Den Gamle By

Foto: Englen i toppen af juletræet, Den Gamle By

Foto: Storken i toppen af juletræet, Den Gamle By

Foto: Nissen i toppen af juletræet, Nationalmuseet.
Krea: Julestjerner
Lav nemme julestjerner, der kan pynte i vindueskarmen, med denne skabelon:
Bevægelse: Julestjerneløb
Markér 5 ”stjernespidser” med kegler eller lignende i periferien af et stort udendørsareal. Afgræns et centralt felt, hvor hele klassen kan stå.
Én elev vælges som ”julestjerne”. Julestjernen løber ud til spids nr. 1 og tilbage til centrum, hvor han eller hun klapper en anden elev i hænderne. Julestjernen fortsætter til spids nr. 2, mens den nye stjerne, der blev ”tændt” af julestjernen, løber til spids nr. 1. Hver gang en elev har været ude ved i stjernespids og tilbage igen, kan eleven tænde en ny ”stjerne” ved at klappe en kammerat i hænderne. Er der ingen at klappe i hænderne, forsætter man bare til næste spids. Man kan enten lege, indtil alle har været hele stjernen rundt (så vil mange elever ikke sende nogen afsted), eller man fortsætte, således at eleverne, når de er nået hele vejen rundt, skal vente til en anden klapper dem og sender dem afsted på en ny runde. I så fald leger man bare en givet tidsrum - fx 5-10 min.).
Produceret af Folkekirkens Skoletjeneste Vestegnen og Folkekirkens Skoletjeneste i Roskilde, Lejre, Greve og Solrød
Revideret og udbudt i 2025 af KViST - Folkekirkens skoletjeneste i Holbæk, Odsherred, Ringsted og Sorø | roland@kirkekvist.dk