
Projektet I familie med... er et samarbejde mellem Heerup Museum og Folkekirkens Skoletjeneste Vestegnen samt KILDEN - Folkekirkens Skoletjeneste i Høje Taastrup og Ishøj.
Projektet, der har fokus på forskellige familiemønstre, er bygget op om Henry Heerups familie samt udstillingen Ole Heerup - Farvens melodi på Heerup Museum. Ole Heerup var søn af Henry Heerup.
Gennem projektet vil eleverne møde forskellige familiemønstre i Danmark i dag, i Bibelen og i kunsten, og de vil komme til at reflektere over deres eget familiemønster.
Projektet indeholder foruden hjemmesiden et undervisningsmateriale og workshop på Heerup Museum.

