Ungdomshuset - Jagtvej 69

I 1982 gav Københavns kommune en gruppe unge lov til at bruge Folkets hus på Jagtvej 69 til ungdomshus. De unge havde primært deres baggrund i BZ-bevægelsen og i punkmiljøet. Huset fik navnet Ungdomshuset eller Ungeren og dannede i de næste 25 år bl.a. rammen om koncerter, folkekøkkener og trykning af zines. 

I 2007 besluttede Københavns kommune at sælge Ungdomshuset. De unge forsøgte gennem retssystemet at forhindre salget og de prøvede også at få politikerne i kommunen til at ændre mening, men uden held. Ungdomshuset blev solgt og de nye ejere, den kristne sekt Faderhuset, ville have huset ryddet og revet ned.  

Den 1. marts 2007 stormede politiet Ungdomshuset og det førte til flere dages intense kampe både i Ungdomshuset og på gaderne i København. Under slagordene Ungeren overgiver sig aldrig og Noget er værd at kæmpe for barrikaderede de unge sig i huset. Siden spredte deres oprør sig til gaderne, hvor de kastede med brosten og molotovcocktails efter politiet og satte ild til biler.  

Efter en lille uge var kampen tabt og den 5. marts begyndte nedrivningen af huset. 

 

Læs Ungdomshusets beskrivelse af forløbet HER

 

Læs om ungdomshuset på Faktalink

 

Se indslag fra DR HER

 

Navn på oprører: Ungdomshuset på Jagtvej 69, Nørrebro, København 


Hvad handler oprøret om: Retten til at bruge Ungdomshuset på Jagtvej 69 som samlingssted 

Årstal for oprør: 2007 

Land: Danmark 

 

 

Tal sammen og svar på spørgsmålene:

Er det et stille eller larmende oprør? Hvorfor?

Er oprøret godt for mange? Hvorfor?

Er oprøret godt for få? Hvorfor?

Er der kommet noget ud af oprøret?