NYGÅRDSKIRKEN
Nygårdskirken skulle kun være en midlertidig kirke.
Nygårdskirken er en moderne kirke, der er bygget fra 1966.
Nygårdskirken blev bygget fordi Brøndbyøster kirke skulle restaureres (sættes i stand). Meningen var, at når restaureringen var færdig, skulle Nygårdskirken rives ned igen, men sådan gik det ikke. I 1979 besluttede man at beholde kirken, og den fik sit eget sogn (område) Senere byggede man en sidebygning til kirken med kontorer samt møde- og undervisningslokaler.
Kirken arkitekt var Jens-Erik Jensen. Han fik ideen til kirken fra vikingernes langhuse. Kirken blev bygget i det man kalder præfabrikerede elementer, det vil sige, at man i stedet for at mure bygningen op sten for sten, som i gamle dage, bygger det hele i moduler på en fabrik i moduler. Modulerne bliver så transporteret til byggepladsen og sat sammen. Dette betyder at man meget hurtigere kan bygge et hus eller en kirke.
I 1991 blev kirkens ydervægge renoveret med hvide laminatplader og taget fik kobberplader på.
Væggene i kirken er beklædt med fyrretræ, ligesom det meste invetar også er lavet i fyrretræ, bl.a: alter, knæfald, prædikestol, stel til dåbsfad, lysglobe, hvor man kan tænde stearinlys
Kirkens alter står frit i rummet. Bag alteret på korvæggen hænger et enkelt guldbelagt trækors.. Dåbsfad, dåbskande og altersæt er i tin.
I loftet hænger et kirkeskib, som er en gave fra Brøndbyøster Kirke.
Se på billederne:
• Kan du finde guldkorset bag alteret?
• Kan du finde lysgloben?
• Der er meget i kirken, som er lavet af fyrretræ. Hvad synes du, det gør ved stemningen i kirken?
















Folkekirkens Skoletjeneste Vestegnen | Hvidovre Kirkeplads 3 | 2650 Hvidovre | kontakt@fs-vestegnen.dk