BRØNDBYVESTER KIRKE

 

Brøndbyvester Kirke er den ældste bygning i Brøndbyvester. 

 

Man regner med, at Brøndbyvester Kirke er opført i slutningen af 1100-tallet, og derfor er kirken den ældste bygning i Brøndbyvester. 

Dengang kirken blev bygget, var den meget lille og bestod kun af kor og skib. Den blev bygget i hvide kridtsten, der blev sejlet til Brøndby fra Stevns. 
I 1450 blev kirken forlænget med røde munkesten. Omkring 100 år senere kom tårnet og våbenhuset til. Dengang havde kirken to indgange, en til mændene på sydsiden og en til kvinderne på nordsiden. I dag er kvindernes indgang muret til, og både kvinder og mænd går nu ind ad mændenes indgang.

Indvendigt har kirken hvidkalkede vægge og lofterne er buede. Man kalder det for hvælvede lofter. Lofterne stammer fra midten af 1400-tallet.

Altertavlen er fra omkring 1625. På det midterste billede ses Jesus sidste måltid - det kalders også den sidste nadver.  På siderne af altertavlen er der billeder af Moses og Jesus Kristus, og øverst er der et billede af Jesus´ dåb.

Prædikestolen er fra 1667, dog er nogle dele af den ældre. . I prædikestolen er der fire store felter med billeder af de fire evangelister, Matthæus, Markus, Lukas og Johannes. Billderne er malet omkring 1625. Loftet over prædikestolen, som man kalder himmelen, er fra 1751.

Døbefontener af granit og er fra et sted mellem 1800-tallet og 1900-tallet.

Se på billederne:
Kan du  finde himmelen over prædikestolen?
Kan du se det hvælvede loft?
• Hvordan kan du se, at kirken er meget gammel?


Folkekirkens Skoletjeneste Vestegnen | Hvidovre Kirkeplads 3 | 2650 Hvidovre | kontakt@fs-vestegnen.dk