HERSTEDØSTER KIRKE
I Herstedøster kan man se kalkmalerier, der er næsten 1000 år gamle!
En februardag i 2009 var var der brand i Herstedøster kirke. Det var kirkens orgels som brændte. Heldigvis blev branden slukket , men både kirkens vægge og meget af inventaret var blevet ødelagt af røgen fra branden.
Derfor måtte specialister fra Nationalmuseet bruge mange år på at restaurere kirken igen.
Heldigvis kan man stadig se nogle af de gamle kalkmalerier på kirkens vægge. Man regner med, at kalkmalerierne er malet i perioden 1150-1175. Et af det bedst bevarede kalkmalerier forestiller to engle, der holder en stor rund medaljon med et lam. Lammet skal symbolisere Jesus.
Den ældste del af Herstedøster kirke er skibet. Man regner med at den blev bygget færdig i 1100-tallet. Tårnet er bygget til i 1500- tallet. Der var oprindeligt et kor, som var bygget sammen med skibet, men det faldt sammen i begyndelsen af 1800-tallet og derfor blev der bygget et nyt kor i 1837.
Den store døbefont er lavet af granit . Den er fra den tidlige middelalder og i romansk stil. På døbefonten kan man se en dekoration, der ligner et kraftigt reb, som snor sig om døbefontens øverste kant.
Dåbsfadet er fra omkring år 1550. Dåbsfadet er udsmykket med både hjorte, hunde og i midten et billede af jomfru Maria. På billedet får Jomfru Maria besøg af en engel, som fortæller hende, at hun skal føde Jesus.
Prædikestolen er fra omkring 1475. Men de fire evangelister (Matthæus, Markus, Lukas og Johannes), som er malet på den, blev først malet på i 1700-tallet.
Alteret og glasmosaikken er fra moderne tid. Alteret er lavet af arkitekt Alan Havsteen-Mikkelsen i 1994. Glasmosaikken, er af hans far, kunstneren Sven Havsteen-Mikkelsen. Glasmosaikket skal vise det den lyse påskemorgen, da Jesus ifølge Bibelens opstod fra de døde.
Se på billederne:
• Kan du finde kalkmaleriet med de to engle, der holder en rund medaljon mellem sig?
• Kan du finde dåbsfadet med Maria og englen i midten?
• Kig på alteret og glasmosaikken. Hvordan kan du se, at de er fra moderne tid?















Folkekirkens Skoletjeneste Vestegnen | Hvidovre Kirkeplads 3 | 2650 Hvidovre | kontakt@fs-vestegnen.dk