HARALD BLÅTAND

Harald Blåtand var konge fra omkring 950 – 987. Han regnes som den første konge, der regerede over hele Danmark. Tiden omkring Harald Blåtands regeringstid var præget af et anspændt forhold til den kristne, tyske kejsermagt. Ved tidligt i sin regeringstid at lade sig døbe imødegik Harald Blåtand en truende militær kristning af landet fra tysk side og sikrede sig i stedet alliancer med det tysk-romerske kejserrige. Kristendommens indførelse i Danmark var dermed formentlig først og fremmest politisk motiveret, selvom det siges, at munken Poppo skulle have omvendt Harald Blåtand. 

Kristendommen blev dog ikke indført fra den ene dag til den anden. Derimod var tiden omkring kristendommens indførelse var en overgangsperiode, hvor nordisk mytologi og kristendom eksisterede sideløbende og på tværs. Det er det, lågebilledet til 1. december viser.

Blåtand rejste Jellingstenen til minde om sine forældre, sine egne bedrifter og kristendommens indførelse i Danmark. På stenen ses en afbildning af Kristus, der med korsglorie stirrer som triumferende konge direkte mod beskueren. 

Der er fundet flere skatte fra Harald Blåtands tid. Skattene indeholder blandt andet mønter og smykker, der stammer fra både Danmark og plyndringstogter.