JUL OG JÒL

Nutidens ”jul” stammer fra det førkristne ord ”jól”, der betyder festerne. Ordet betegner en række fester, der lå ved midvinter, og som fejrede, at det gik mod lysere tider. 

Vikingerne fejrede ikke jòl. De drak jòl. Festerne, som indbefattede store mængder mad og mjød, var egentlig en slags nytårsfester, der skulle sikre fred og frugtbarhed i det kommende år. Tidspunktet for festerne er omdiskuteret. Nogle forskere mener, festerne foregik i januar, mens andre mener, de foregik omkring solhverv. 

Med kristendommens indførelse blev julen fastlagt til den 25. december som en kristen fest til ære for Jesu fødsel. Man forsøgte samtidig at ændre navnet til kristmesse. I modsætning til i de engelsktalende lande lykkedes det dog ikke. I Danmark og de andre nordiske lande fejres julen den 24. december. Det skyldes en gammel nordisk skik, hvor det nye døgn begyndte ved solnedgang og ikke som nu ved midnat.

På samme måde findes stadig spor af mange af de førkristne traditioner – fx julefrokoster med store mængder mad og drikke eller oppyntning med julebukke af halm, der i vikingetiden skulle minde om Thor og hans to geder.