Når vikingerne i sin tid fejrede jól, skabte de forbindelse med natur og guderne, og mange af deres traditioner kan genfindes i vore dages måde at fejre jul. 

Allerede før kristendommens indførelse fejrede vikingerne jól i vintertiden. Festerne var en slags nytårsfester, der skulle sikre fred og frugtbarhed i det kommende år.

Julens overflod af mad og drikke kan hænge sammen med vikingernes tanke om, at der ikke måtte mangle mad i julen, fordi det varslede mangel på mad i det kommende år.

Når mange juleaften sætter tænderne i en flæskesteg, videreføres en langvarig tradition om at spise gris i juletiden. Vikingerne forbandt grisen med guden Frej, og måske forestillede de sig, at de fik del i gudens kraft via måltidet.

Nissehuen, som mange børn ifører sig i december, trækker tråde tilbage til forestillingen om en gårdbo, der skulle formildes med smør i grøden, så han i det kommende år ville tage sig godt af hjemmets dyr.

Også i juletræets pynt findes spor af vikingetiden. Julekuglerne er nemlig en erstatning for æbler, som det tidligere var almindeligt at pynte med. Æblerne var et frugtbarhedssymbol for vikingerne, mens det skulle få de kristne til at tænke på frugten i Paradis og evigt liv.