Solhverv er de to tidspunkter på året, hvor solen står hhv. højest og lavest over horisonten midt på dagen. Solhvervet i december kaldes vintersolhverv på den nordlige halvkugle, og det er det tidspunkt, hvor solen står lavest på himlen.

Arkæologiske fund viser, at der i Norden er blevet holdt solhvervsfester helt tilbage til jernalderen. 

Vikingetidens vintersolhvervsfester, jòl, markerede lysets tilbagevenden og blev fejret for at holde mørkets onde kræfter på afstand og sikre frugtbarhed i det kommende år. I vikingetiden fejredes solhvervsfesterne ofte med store bål. Det ses der stadig spor af til sommersolhverv ved vores dages Sankt Hans bål og ved oppyntning med lys i den mørke juletid.

I kristendommen opfattes solen som billede på liv og Guds skaberkraft. I senere kristen tradition optræder solen som symbol for Kristus.