RESEARCH OG PLANLÆGNING
En velproduceret podcast kræver en god ide, en masse research og planlægning og ikke mindst et godt manuskript med en spændende dramaturgi.
I skal producere et afsnit af podcastserien Frankenstein - en podcast om skyld og ansvar. Når man producerer en serie, skal lytteren kunne genkende universet fra ansnit til afsnit. Derfor anvendes i alle afsnit samme indledning, jingle og musik, men også samme opbygning. Af hensyn til genkendeligeheden skal alle grupper producere en journalistisk talepodcast med speak og interviews, som følger en dramaturgisk model, der kaldes for fisken.
Læs jer gennem modulet og bliv klar til at skrive jeres manuskript.
DRAMATURGISKE MODELLER
Dramaturgiske modeller beskriver den opbygning som fortællinger, skuespil, film eller podcast følger. Eksempler på dramaturgiske modeller er berettermodellen, aktantmodellen eller hjem-ude-hjem, som ofte er kendt fra eventyr.
I jeres podcast skal I bruge den dramaturgiske model FISKEN. Klik på linket og se en beskrivelse af modellen.
PLANLÆGNING
I forbindelse med produktionen af en podcast er der mange forskellige opgaver, der skal løses. Disse kræver planlægning og en fordeling af roller. Alle behøver ikke kunne det sammen, men mindst en skal kunne og have mod på følgende:
Lydredigering: Sætte sig ind i et lydredigeringsprogram og nørde lyd.
Vært: Speake, interviewe og tale.
Tovholder: Have blik for i hvilken rækkefølge opgaver skal løse og have styr på eventuelle aftaler med interviewpersoner.
Grafiske opgaver: Arbejde med billeder og grafk.
MANUSKRIPT
Der er stor forskel på det talte sprog og det skrevne spog. At skrive til lyd er derfor anerledes end at skrive til skrift. Et manuskript skal være skrevet i talesprog, og det skal sættes op, så det er nemt at overskue. Tre hovedregler er:
1. Brug få kommaer og mange punktummer. Sætningerme skal være korte. Det gør det lettere at få sproget til at fungere som talesprog, og nemmere for lytteren af følge med.
2. Brug ikke indskudte sætninger. Lytteren kan ikke se, hvem eller hvad sætningen viser tilbage til.
3. Brug et aktivt sprog i stedet for et passivt, fx "Jeg undersøger ..." i stedet for "Det undersøges, at ..."
Lyt til de to eksempler. Hvilket er lettest at lytte til?
DET GODE INTERVIEW
Et godt interview kræver en del forberedelse. Både for at få brugbar lyd med hjem, men også for at oplevelsen bliver god for den person, der interviewes. Herunder findes derfor fem gode råd:
1. Forberedelse: Inden man kontakter den person, der skal interviewes, skal man have sat sig ind i området. På den måde får man stillet de rigtige og kvalificerede spørgsmål.
2. Tryghed: Den person, der skal interviewes, skal føle sig tryg. Eller bliver det en ubehagelig oplevelse. En måde at sikre tryghed på, er ved at fortælle personen, hvad interviewet skal bruges til, på hvilken platform det vil ligge, og hvem der kan lytte til det. Et godt råd er også at indlede interviewet med smalltalk, så personen vænner sig til mikrofonen.
3. Et spørgsmål ad gangen: Stil kun et spørgsmål ad gangen. Det gør det nemmere for personen at svare, og efterfølgende lettere for lytteren at lytte til (se boksen om manuskript).
4. Lyt efter: Husk at høre efter, hvad personen siger, så der kan stilles opfølgende spørgsmål. Det gør ikke noget, hvis man får noget lidt andet med hjem, end man forventede. Speaket i manuskriptet kan altid rettes til.
5. At turde pauserne: Det kan være akavet, hvis der opstår en lang pause. Men hvis man ikke bryder ind, så får personen, som man interviewer, mulighed for at nuancere sit svar. Husk, at pauser altid kan klippes ud, når interviewet redigeres.
Folkekirkens Skoletjeneste Vestegnen | Folkekirkens Skoletjeneste i Roskilde, Lejre, Solrød og Greve | Folkekirkens Skoletjeneste i Næstved | 2024